Det lader til, at der er mange der efterhånden glemmer de “gamle” dyder indenfor markedsføring. En af de dyder, som jeg synes der er mange især webbaserede iværksættere der overser, er at det altså stadig død og pine er nødvendigt med en USP - altså en Unique Selling Proposition. Det er et begreb, der stammer helt tilbage fra 1940′ernes dinosaur-markedsføringstænkning, men lige meget hvor meget web 2.0, blogmarkedsføring og brugerinvolvering der går i den, kan der stadig den dag i dag være en fordel i at være opmærksom på de gamle værktøjer, der har bevist sit værd gennem de sidste 70 år.
Til dem der ikke lige har overlevet at pløje sig igennem nogle af de traditionelle markedsføringsbøger (hvis du er interesseret i noget fra den skuffe, kan Kotlers Marketing Management anbefales), kan jeg kort præsentere USP som en eller anden unik “feature” ved dit produkt eller din virksomhed, der gør, at man skal vælge netop den frem for alle de andre spillere på markedet - og det er her rigtig mange iværksættere - især de webbaserede - spiller fallit, så at sige, og adopterer den klassiske web-shop-tankegang; at det eneste man kan konkurrere på er pris, pris, pris.
Det er dog langt fra tilfældet. Webbaserede virksomheder har i lige så høj grad som alle andre virksomheder mulighed for at brande sig eller tilbyde særlige ydelser, der gør, at forbrugerne foretrækker dig frem for dine konkurrenter, selvom de skal betale 5 % mere for produkterne hos dig.

For at give et eksempel på, hvordan man kan tilpasse sin virksomhed til brugernes behov er SUMOpix.com. SUMOpix.com er en producent af foto på lærred; de er simpelthen specialister i at tage de fotografier folk har taget af deres børn og hunde og familier og trykke dem på store lærreder. Derudover har de også et ret stort b2b-salg, hvor de printer fine stock fotos, som firmaer hænger op i kantiner landet over. Der ud over kan du også købe en fotobog eller en fotokalender hos dem.
De gør det rigtig godt - ingen tvivl om det - men lærredsbilleder kan godt være en ret svær ting at sælge på nettet. Især fordi det er relativt få, der nogensinde har set hvordan et foto tager sig ud på lærred, så de ved ikke helt hvad de skal forvente af det færdige produkt, og mange er også nervøse for, om de overhovedet kan finde ud af at indsende et billede “rigtigt”, så det kommer til at se ordentligt ud når det bliver trykt på lærredet.
De problemstillinger har SUMOpix været rigtig dygtige til at komme i møde og løse.
Først og fremmest har de sørget for selv at få lavet et unikt designværktøj, der gør det virkelig nemt og hurtigt for brugeren at se, hvordan det billede han uploader kommer til at se ud på fototryk mht. beskæring, hvilke dele af billedet der kommer til at dække rammen osv. En rigtig, rigtig stor fordel ved det her værktøj er også, at det bliver afviklet direkte fra websiden, hvor samtlige af SUMOpix’s konkurrenter kræver, at brugeren downloader software til sin computer, designer billedet og derefter uploader det.

DET er brugervenlighed - og jeg er ganske overbevist om, at det kan ses på konverteringsraten, for uden at kende tallene, vil jeg gætte på, at der er ret mange, der falder fra simpelthen fordi de ikke kan få programmet installeret på computeren, eller der går noget galt under uploaden af det færdige produkt eller sådan noget. Det kan godt være det lyder som om jeg ikke har særlig stor tiltro til brugernes tekniske evner, men lets face it; det er nok ikke Brian på 16, der er vokset op med computere, der synes det kunne være fedt at have et fototryk på lærred af børnebørnene hængende på væggen; det er nok nærmere Erna på 76.
Jeg er sikker på, at der bliver langet en del flere foto på lærred over disken, hvis man sørger for at eliminere den slags tekniske faldgruber, og der har vi allerede det første USP for SUMOpix.com; deres designværktøj til at lave de her fototryk på lærred er simpelthen bare lettere at danse med.
Et andet punkt, hvor SUMOpix.com adskiller sig fra konkurrenterne er, at de kigger alle ordrer igennem manuelt, før de bliver sendt i produktion; hvert eneste foto der bliver indsendt; hvert eneste billede af hunde og børn og idylliske naturlandskaber, sidder der en og undersøger for fejl inden de bliver trykt på lærred. Det vil sige, at hvis en kunde tager et 400 x 300 pixels billede og smækker op på et lærred, der er 1.5 x 1.5 meter, bliver det fanget inden fotoet er trykt på lærredet og kunden står med håret i postkassen og et underligt mosaik-agtigt billede, som de ikke kan bruge. Og det ved kunderne. De ved, at de er i sikre hænder hos SUMOpix, frem for hvis de får lavet et tilsvarende produkt i Bilka og det er en 15årig ungarbejder, der står fra processen fra indlevering af foto til tryk på lærred.
Sidst men ikke mindst tilbyder SUMOpix.com forskellige rammestørrelser; og ikke bare 5 standardstørrelser, ligesom konkurrenterne. De tilbyder 100 forskellige størrelser, så Erna kan få lige nøjagtig den størrelse foto på lærred, der passer over hendes sofa.
Med bare 3 tiltag, har SUMOpix.com altså fået adskilt sig markant fra konkurrenterne, og du kan gøre det samme. Afsæt en eftermiddag til at overveje hvorfor det egentlig er kunderne skal købe en ydelse af dig frem for din konkurrent. Tænk over hvad kunderne har behov for. Tænk over hvad du har mulighed for at gøre for at ramme disse behov.