Lad mig starte med at slå fast, at man virkelig ofte kan skabe gode resultater ved at være lidt grænseopsøgende i sin kommunikation. Det er en rimelig gennemtærsket floskel efterhånden, men Simon Spies havde altså fat i noget af det rigtige, da han snakkede om, at al opmærksomhed er god opmærksomhed.
Af og til kan man dog også blive så provokerende, at man risikerer at skubbe FOR mange kunder væk, uden at få den nødvendige omtale, eller måske endda ende ud med et bekosteligt sagsanlæg på halsen. Ved at hive i nogle tråde i kommunikationsbranchen, har jeg skaffet mig adgang til et par virkelig gode eksempler på netop dette – der dog nåede at blive stoppet af vågne medarbejdere (eller advokater) inden de blev brugt…
Billigvoks.dk’s virkelig, VIRKELIG upassende påskebanner:
Flotte farver. Flot grafik. Humor. Det kan sgu da ikke være andet end en sikker vinder… eller…
Billigvoks.dk’s ejere havde faktisk sagt ”GO!” til den her kampagne, men grafikeren, der lavede den, fik kolde fødder, og overbeviste dem om, at det måske, trods alt, var lige dristigt nok. Det var nok egentlig heldigt nok, for det er vist umuligt at give et tal for, på hvor mange måder det banner er blasfemisk. Til gengæld ville jeg have givet alt hvad jeg ejer og har, for at være fluen på væggen ved den kreative proces, der ledte til bannerets grundide…
WhiteAway.com’s børnedræber:
En psykotisk kommunikationsmedarbejder (der for resten er en af mine gode venner) blev sat til at forfatte et nyhedsbrev, der skulle sendes ud til en stor bunke mailadresser, som WhiteAway.com havde skaffet gennem konkurrencer. Man kan sige, at folk, der deltager i en konkurrence om hårde hvidevarer for 50.000kr, måske ikke nødvendigvis er voldsomt interesserede i hverken WhiteAway.com eller at købe nye hårde hvidevarer, men mere i tanken om at få en ny fryser gratis. Ved den slags maillister, hvor folk ikke for alvor er interesserede i hverken virksomheden eller produkterne, kan man ofte regne med en stor afmeldingsprocent (og spam-rapporterings-procent).
Dette problem prøvede den føromtalte kommunikationsmedarbejder at komme udenom, ved simpelthen at skrive en tekst, der var så langt ude i hampen, at modtagerne skulle bruge timer – ja måske endda dage – på at komme sig ovenpå chokket, og på det tidspunkt ville de forhåbentligt være langt væk fra deres computere og ”afmeld nyhedsbrev”-knappen.
Teksten tog kort og godt udgangspunkt i julehygge – og ond, ond børnemishandling:
Som du kan se, nåede joken at køre så langt, at der også kom en grafiker ind over opgaven, og fik sat nyhedsbrevet pænt op. Jeg kan faktisk fortælle, at denne nyhedsmail var forbavsende tæt på at blive udsendt, før der var et klogt hoved, der sagde noget i retningen af: ”Hvaaa… Hvad gør vi egentlig, hvis der rent faktisk er nogen der blender sine børn?!”. Det var der ikke lige nogen der kunne give et fornuftigt svar på – heller ikke virksomhedens advokater, så mailen blev skrottet og projektet blev sat på hold.
Tænk over hvad du sender ud. Disse to projekter blev skrottet igen, men hvem ved – måske kunne de have fordoblet virksomhedernes salg. Ellers kunne de have halveret det. Den korte og kontante morale med det her indlæg er: Sørg for altid at vurdere om du er villig til at tage den risiko der er forbundet med det du sender ud. Hvis du kan sige højt og rungende ”JA!” – jamen så er det sikkert møghamrende kedeligt det du er ved at sende ud. Derfor foreslår jeg, at du giver alt, som du ikke kan sige klart ”NEJ!” til en chance. Det værste der kan ske er jo, at du bliver sagsøgt, er nødt til at gå fra hus og hjem, går psykisk ned og bliver skilt – men i det mindste bliver du rig på oplevelser ;)