Der findes virkelig mange bøger derude om, hvordan en kreativ proces skal foregå. Fælles for langt de fleste af dem er, at de prøver at bryde kreativiteten ned i enkeltstående, let-analyserbare dele, for på den måde at kunne formalisere og af-kompleksificere den. Mit personlige yndlings-hade eksempel på, hvor galt det kan gå er De Bono’s seks “tænkehatte”.
For dem, der er så heldige ikke at stifte bekendtskab med De Bono, kan jeg fortælle, at omdrejningspunktet for hans teori om tænkehatte er, at det skal være muligt at være kreativ på kommando - og at alle kan være det, så længe de følger nogle guidelines. Man skal strukturere processen, så man tager ét skridt af gangen, der hver især bygger ovenpå det foregående. For eksempel skal man starte med at foretage en faktuel informationsindsamling, og herefter skal man kaste sig ud i en instinktiv vurdering af, hvad man synes om problemstillingen ud fra de indsamlede fakta.
I alt er der 6 trin man skal igennem, før man har været “kreativ på den rigtige måde” - og De Bono har sjovt nok lavet 6 “tænkehatte”, én til hvert trin, som coaches og andre kanindræber-kursus-afholdere ynder at fabrikere fysiske manifestationer af i karton. Så kan alle kursusdeltagerne have en hvid tænkehat på, når de er i kreativitetens første fa(r)se. Når de så bevæger sig videre til trin 2 får de en ny tænkehat på, nu i rød, hvilket bliver efterfulgt af sort, gul, grøn og til sidst blå.
Og ja. Der skal da nok være kommet nogle fine ideer ud af den slags strukturerede kreative processer, men min erfaring er, at man kommer længere ved at anerkende, at kreativitet er en fuldstændig uforståeligt kompleks ting, der er lige så meget ide i at prøve at strukturere, som for eksempel kærlighed. Ideerne skal have frit løb - og hvis man pludselig kommer i tanke om noget væsentligt, er det vigtigt, at man føler, man straks kan komme ud med det . Også selvom man måske ikke lige har den rigtige farve pap-hat på til at skulle tænke i de baner. Det allervigtigste, når du skal være kreativ, må være at lade tankerne få frit løb. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor mange gode ideer, der kan nå at blive glemt, hvis den der finder på dem, ikke kan få lov til bare at spytte dem ud i lokalet, men partout skal vente 2-3 tænkehatte, før de må blive bragt på banen.
Samtidig tvinger De Bono også folk til ikke at droppe dårlige ideer med det samme. Ligegyldigt hvor psykotiske de end måtte være, skal man lægge lige meget værdi i alle ideer og lade dem få lige stor mulighed for at blive til noget. Lad os tage et tænkt eksempel på hvordan det kunne komme til udtryk:
SkatePro.dk vil gerne sælge flere rulleskøjter. De stabler en struktureret-De-Bono-kreativ proces på benene. En medarbejder siger: “Jamen jeg synes, vi skal lave en storstilet TV-serie i 38 afsnit om produktion af rulleskøjter, som vi skal betale DR-direktøren et to-cifret millionbeløb for at sende hver tirsdag nat kl 3 - og jeg vil forresten gerne selv have hovedrollen”. Skulle man tænke slavisk-struktureret, som der, i mine øjne, ofte bliver lagt op til fra kreativitets-guruerne, ville en sådan ide skulle have lige så stor mulighed for at blive gennemdiskuteret og taget seriøst som: “Jamen hvad med, om vi laver noget brugerinvolvering, tager ud til nogle skatestævner, laver nogle relationer til vores kunder og sælger nogle rulleskøjter på den måde”.
Når du skal være kreativ - så lad være med at prøve at strukturere det. Det er i bedste fald hæmmende og i værste fald direkte ødelæggende. Brug i stedet din energi på at skabe et sikkert socialt miljø for dem, der er involveret i den kreative proces, så de ikke føler, at de bliver dømt, lige meget hvor underlige ideer de slynger ud i luften. Men forsøg samtidig at bevare din fornuftige sans, så direkte åndssvage ideer ikke æder unødigt meget energi.
There are times what time doing a change search in favor of a number is of terrific implication. Used for example, you are having repeated calls where personality hangs upbeat right once you answer your phone. How complete you distinguish rider headed for be added lone of the neighborhood kids or else actually character stalking you whilst come across commencing when you leave the house.
Brug i stedet din energi på at skabe et sikkert socialt miljø for dem, der er involveret i den kreative proces, så de ikke føler, at de bliver dømt, lige meget hvor underlige ideer de slynger ud i luften.
Og det er netop det du gør med hattene - har du overhovedet prøvet det? :-O
Vh Per (Edwards rep. i DK)
Den type af kreativitet du foretækker kalder vi for HORISONTAL tænkning, og det er fint for dig. Men når det er noget alle skal lære kan vi ikke tillade os at pådutte dem de personlige konsekvenser som det har at dyrke kreativitet på den måde. Derfor er Tænkehattenne netop designet sådan at du ikke får mulighed for at gennetrumfe en horisontal politik. :-)
De Bono har også - med fuldt overlæg - skabt hattene sådan at de ikke passer til nogens specifikke tænkestil… netop derfor skal det være en smule ubehagelige/umage at bruge dem, og det er måsek det du kan mærke…. du er atlså naturligt disponeret for at holde fast i din horisontale tænkning, og hattene beskytter dig imod at ændre på din personlige stil.
Vh Per Feldvoss Olsen