
Hvis man er online-baseret iværksætter, vil man sandsynligvis som noget af det første, efter man har fået sin hjemmeside op og stå, kaste sig ud i nyhedsbrevets svære kunst. Og tro mig, det ER en kunst. Jeg har set mange eksempler på nyhedsbreve, der egentlig har været utroligt velformulerede, flot opsatte og med gode tilbud - men hvor de alligevel har haft en åbnings-rate der lå langt, langt under hvad man kunne forvente af selv den ringeste nigerianske spammail.
Det allerførste det er vigtigt at få styr på, INDEN man begynder at sende nyhedsbreve ud, er hvordan selve udsendingen skal foregå. Mange nye iværksættere begår den fejl, efter at have indsamlet en række mailadresser på en ustruktureret måde - eller måske endda købt sig til en mailingliste, at bruge sin egen Outlook Express til at sende nyhedsbreve ud.
Det er der en lang række problematikker forbundet med. Dels vil du muligvis få problemer med din egen internetudbyder (ISP), hvis du pludselig sender 1000 mails afsted - og dels vil du sandsynligvis blive blacklistet fra modtageradressernes ISP’er, f.eks. hotmail, fordi de registrerer, at der pludselig kommer 300 mails til deres adresser med identisk indhold indenfor 5 minutter.
Derfor kan det være en god ide at se lidt nærmere på nogle af de E-mail Service Providers (ESP), der er at finde rundt omkring på nettet. Den største fordel ved dem er, at mens mails udsendt fra din egen computer højst sandsynligt vil ende i spamfilteret, hvis de altså ikke bliver slettet af ISP’en inden de når så langt, garanterer de fleste af de seriøse ESP’er afleveringsrater på op mod 95% - nogle endda højere. Hvis du er heldig når 50% af mails sendt fra din egen computer frem uden at lande i spamfilteret, hvis du sender mange ad gangen.
Jeg kan med det samme afsløre, at det altså gør en væsentlig forskel på din Click-through-rate, og i sidste ende sin konverteringsrate, om det er 500 eller 1000 mennesker der åbner din udsendte nyhedsmail.
En anden væsentlig fordel ved de her ESP’er er, at de tilbyder et virkelig omfattende analyseværktøj. Det betyder, at når du har udsendt en mail gennem dem, får du mulighed for, i hvert fald ved de største af dem, at få en utrolig detaljeret rapport over hvor mange der har åbnet din mail, hvilke links i mailen de har klikket på osv, og det er en kæmpestor fordel, når du i fremtiden skal blive klogere på hvad der virker og hvad der ikke virker i dine nyhedsbreve.
ENDNU en fordel ved at bruge ESP’er, i hvert fald hvis du ikke har de store erfaringer med at lave HTML templates er, at ESP’erne har en hel bunke liggende. Faktisk har de så mange, at du med relativ stor sikkerhed kan sende et ud, som de aldrig har set før.
Men - intet i denne verden er jo gratis. Grunden til, at de her ESP’er gider sende mails ud for dig er jo, at de forventer at få en betaling for det. Det kan dog gøres for rater ned til til en halv øre pr udsendt mail, så det er absolut værd at overveje om man ikke kan få en fornuftig ROI, hvis man lægger et par hundrede kroner pr udsendt nyhedsmail.
Jeg har en ven, der er ansat som kommunikationsmedarbejder hos Billigvoks.dk, og de har haft ret stor succes med at skifte fra deres eget system til at få en ESP til at sende deres mails ud. Nu er det naturligvis ikke ligefrem i deres virksomheds interesse, hvis jeg kommer ud med en masse tal, men jeg kan fortælle, at de få hundrede kroner det koster at sende ud til deres mailliste, tjener sig selv ind MANGE gange.
Min personlige favorit-ESP er MailChimp - hvorfra aben på billedet i toppen af indlægget stammer. Jeg vil uddybe hvorfor og gennemgå et par væsentlige funktioner i et senere indlæg. Indtil da, kan du selv gå på opdagelse på www.mailchimp.com

Spændende indlæg! Jeg har selv brugt icontact.com i et stykke tid, men jeg vil helt sikkert se lidt nærmere på mailchimp.
Tak for tippet!
Hej Martin
Jeg har hørt en lille fugl synge om, at du snart har tænkt dig at skrive nogle indlæg med nogle lidt mere konkrete råd til, hvordan man kan udforme selve nyhedsbrevet. Det ser jeg rigtig meget frem til!
Venlig Hilsen
Lone
tfec haxzy free adult clips bywqgb k lc w hlf
idpz wcdio [URL=http://www.franciesex.com - free sex[/URL - fyzfmg a gu r bwp